Tak for året der gik.

Vi ser tilbage på et år der på mange måder var tilfredsstillende for Køge OK. Eneste lille hår i suppen var nedrykningen til 4. division, men vi gjorde hvad vi kunne, og så kan man næsten ikke tillade sig at forlange mere.

Vi håber at få lokket flere med ud i skovene, og vil gerne opfordre til at vore medlemmer hjælper til med at lokke. Vi er især på udkik efter unge/yngre familier som kan få bragt gennemsnits alderen ned, samt skabe en fødekæde af børn. Det er et langsigtet projekt så det haster med at komme i gang, men hvordan?

* “Almindelige” motionsløbere kan måske lokkes bort fra asfalten?
* Måske skal vi forsøge at lave en “light” udgave af o-løb i byer, parker og lignende?

Der er mange der arbejder på at “knække koden” til at få flere ind i O-sporten, så gode forslag modtages med glæde.