Velkommen i bestyrelsen til Carsten Mogensen

Efter at have ydet en rigtig god indsats igennem flere år besluttede Søren Kristensen sig for at træde ud af bestyrelsen ved årets generalforsamling. Tak for indsatsen Søren. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig. Heldigvis har Søren lovet at vi fortsat kan trække på hans arbejdskraft, når klubben har behov for det.

Som nyt medlem af bestyrelsen valgtes én af klubbens flittigste løbere. Carsten er startet på sporten i de senere år, men han har hurtigt forstået at etablere sig som en rigtig hurtig og konditionsstærk løber. Og, frem for alt, et hyggeligt og positivt menneske som vi i klubben sætter stor pris på.
Velkommen Carsten!